Forebyg spam

Spam mail kan komme til din indbakke fordi du har oplyst din Email adresse til en der har videresolgt, eller misbrugt den. Det kan du forebygge ved at være omhyggelig med hvor du oplyser din Email adresse. Læs derfor betingelserne for den tjeneste eller lignende, du skal oplyse adressen til. Og bliver adressen vist efterfølgende på en blog eller hjemmeside, så undersøg om andre mail adresser på siden er krypterede, før du oplyser din egen.

Hvis du har egen hjemmeside, eller oplyser mail adressen synlig på en andens hjemmeside, skal du være opmærksom på at der herfra kan ske en Email Harvesting, eller Email Scraping, som typisk sker via såkaldte Bots eller Crawlers.

Den mest anvendte metode er at skabe en Bot eller Crawler (robot), der “scraper” (høster) hjemmesiders Email adresser. Da Email adresser har et bestemt format, er det nemt at oprette robotter, der vil læse hver sætning, og brudstykker indeholdende foruddefinerede formater hentes.

F.eks. kigger en af robotterne efter navn@eksempel.dk, mens en anden leder efter formater som navn[@]eksempel[dot]dk. Robotterne ser efter forskellige formater, som folk typisk bruger til at angive Email adresser.

Når robotten har hentet sin høst, kan resultaterne så sælges til spammere, eller direkte tilføjes til spammers mailingliste. Og så kan spammails begynde at fylde din indbakke. Et spam filter kan dog fjerne det værste, men sikkert ikke alt, og det samme gælder de spam regler du kan opsætte i din mailklient (Outlook, Thunderbird eller lignende)

Hjemmesideløsninger fra Fronto.dk sikres som standard mod Email Harvesting, enten via kryptering af Email adressen, eller visning af den som et billede. Dette skulle et stykke hen ad vejen forebygge mod Bots og Crawlers. Manuel opsamling af Email adresser kan dog stadig forekomme. Men det er så besværligt, at det sjældent forekommer.

Krypteret mail adresse

Når man holder musen over mail adresse link, kan man se om det er krypteret, som vist i eksemplet nedenfor.

Krypteret mailadresse
Se linkadresse nederst til venstre