Gør det selv hjemmeside

Skal du have en ny hjemmeside, kan du sagtens vælge at gøre det hele selv (Do It Yourself). Med alt hvad det indebærer. I dette indlæg finder du nogle links der evt. kan hjælpe dig på vej. Men husk først at overveje, om det nu også er den rette vej at vælge.

Miniguide

Start med at leje domænenavn og webhotel, installere wordpress, theme (tema/skabelon) og de nødvendige plugins. WordPress (Systemet du vedligeholder hjemmesiden fra), samt theme og plugin, kan du nå langt med, uden at skulle have pungen op (det tager bare noget tid at sætte det op).

Der findes masser af vejledning at hente på nettet, f.eks. på nemprogrammering.dk. Men der er mere arbejde forude, selvom du nu er godt på vej.

Ofte skal der designes, eller redigeres et logo. Logoet skal måske også helst være skalérbart, så det f.eks. også kan anvendes til streamer på bilen.

Derefter sætter du det hele op som du vil have det, og lægger din side- og menustruktur, med dit tekstindhold og dine billeder på. Og til billedbehandlingen findes der også gratis programmer, som f.eks. Gimp.

Du sørger for at det hele er optimeret, både i forhold til hastighed, samt mobilvisning, kryptering (https), og i forhold til søgemaskinerne (f.eks. Google og Bing).

Derefter kan din hjemmeside tilmeldes indeksering på Google og Bing (XML-sitemap). Rangeringen du efterfølgende opnår på søgeord ved f.eks. Google søgninger, afhænger af kvaliteten og strukturen på dit tekstindhold, samt om hjemmesiden er mobiloptimeret og krypteret.

Du kan eventuelt booste udbredelsen af dit budskab, og din nye hjemmeside op, via f.eks. en Facebook side og/eller Google maps (Google business).

Overvej grundigt

Men overvej først grundigt. Måske er det en stor mundfuld, der fjerner dit fokus fra det der betyder mest. Din kerneforretning, der til at begynde med fik dig til at overveje en ny hjemmeside.

Uden at lave en direkte sammenligning – Hvis du skulle have en annonce i avisen, ville du selv lave layout og det indhold der i øvrigt skal sælge avisen, samt selv stå for trykning, distribution og salg af avisen?

Hvis du nu hellere vil fokusere på kerneforretningen, er du velkommen til at kontakte mig, for at høre om mulighederne. Det kan måske gøres til en fornuftig pris, i forhold til netop din forretning.

Priser starter ved kr. 4.000 inklusiv moms som engangsbeløb, samt fra kr. 520 inklusiv moms om året for domænenavn og hosting, for en løsning hvor du selv ejer kildekode og data.

 

Call Now Button