Hold hackerne ude

Sløser du med sikkerheden, er der stor risiko for, at din hjemmeside bliver hacket. Der er en række ting du bør være opmærksom på, for at imødegå truslen.

Uautoriseret login

Hold hackerne vækUndlad at bruge dit eget navn, admin, hjemmesidens, eller firmaets navn som brugernavn. Og sørg for at bruge et stærkt password. Endvidere er det tilrådeligt at have et forsvar der udelukker og spærrer IP adresser, ved gentagne ugyldige login forsøg.

SSL-certifikat (https) øger også din sikkerhed. For så krypteres dine login informationer, når du logger ind på din hjemmeside. Det betyder, at det er langt svære for hackere at opsnappe dit brugernavn og adgangskode. Dette er standard ved et kvalitets webhotel.

Endelig kan 2-faktor login give sikkerheden en ekstra dimension. 2-faktor login kan også være en del af pakken ved valg af et kvalitets webhotel.

Opdateret software

Køb hosting på et kvalitets webhotel, der har styr på sikkerheden, og anvender opdateret software, som for eksempel de nyeste versioner af PHP og MySQL. Og ikke mindst, er det vigtigt løbende at alt omkring dit eventuelle CMS system (WordPress, Joomla, eller lignende) altid er opdateret.

Brug også gerne software der skanner din hjemmeside for for malware og virus. Enten et eksternt anerkendt program, eller det som dit kvalitets webhotel stiller til rådighed. Et kvalitets webhotel har det med i pakken.

Tvivlsom software

Der findes masser af gode scripts med videre, til forskellige formål, som du kan drage nytte af på din hjemmeside. Men vær meget kritisk i dine valg af disse. Nogle fra tvivlsomme kilder kan indeholde uønskede bagdøre. Andre, fra anerkendte kilder, bliver ikke løbende opdateret mod eventuelle sikkerheds trusler. Tjek det grundigt.

Regelmæssig backup

Sørg endelig for at have en automatisk og regelmæssig backup af din hjemmeside, hvis det alligevel skulle gå galt. Vælger du den rigtige kvalitets hosting, er det en del af pakken. Hvis ikke må du selv tilføje det.

Hvis du ikke sikrer dig, kan det koste en masse ekstra arbejde. Og det er heller ikke godt for hjemmesidens omdømme, hvis du ikke opdager, og udbedrer det med det samme.

Kontakt for mere info