Hvad er Spoofing?

Spoofing er en metode internet kriminelle anvender til at sende mails med falsk afsender. De anvender gyldige mail adresser, fra personer eller firmaer, til at sende phishing, spam eller afpresnings mails.

Sidstnævnte som en metode til at foregive at de har hacket din mail konto og andet, og på den måde at afpresse dig. Se eksemplet på billedet nedenfor.

Spoofing kan man i høj grad imødegå, ved at hjælp af en tilknyttet SPF godkendelses protokol, til sine mailkonti, hvilket er standard for domæner hosted ved Fronto.dk.

Hvad er SPF?

SPF er en godkendelses protokol der anvendes for at forhindre kriminelle i at benytte en mail adresse på dit domæne som falsk afsender adresse. Dette hedder Sender Policy Framework, som SPF er en forkortelse for. Alle domæner hosted ved Fronto.dk er sikret med en SPF record.

Hvordan virker SPF?

Med en SPF record indstilles hvilke udgående mailservere, der er autoriserede til at sende mail fra et domænenavn. Når en mail sendes fra domænet, kontrollerer den modtagende server, om mailen er afsendt fra den autoriserede server, før den leveres til modtageren.

Hvis udgående server ikke matcher den SPF autoriserede, vil mailen bliver markeret som uautoriseret og afvist, eller havne i spamfilteret, alt efter opsætningen på den modtagende mail server.

Det er desværre ikke alle indgående mailservere der tjekker i forhold til SPF record. Så selvom der er tilføjet SPF record på din mail konto ved Fronto.dk, kan det desværre ikke 100% sikre mod spoofing.

Men langt hen ad vejen, er du godt sikret med SPF.

Spoofing - Afpresnings mail

Det nævnte “kendte trick” i eksemplet er noget SPF record kan dæmme op for, for Fronto.dk’s kunder!