Hvorfor HTTPS (SSL)

Hvorfor anbefales HTTPS (SSL)?

Det har været muligt at få en krypteret forbindelse siden 1994, hvor amerikanske Netscape Communications lancerede HTTPS protokollen, som en reaktion på den stigende bekymring over internetsikkerhed. Et HTTP/SSL certifikat er stadig en nødvendighed for websites der håndterer personfølsomme data.

På trods af mere end 20 år på markedet, er det stadig kun godt halvdelen af alle hjemmesider der har et SSL certifikat, og dermed en krypteret HTTPS forbindelse.

I det forgangne år er der dog sket et skred i antallet af websites med et dertil hørende SSL certifikat. Det samlede antal ses nu støt stigende, hvilket indikerer at websites-ejere verden over, begynder at anerkende behovet for at kryptere forbindelsen mellem de besøgende og websitets server.

Beskytter besøgende og skaber tryghed

Et SSL certifikat krypterer forbindelsen mellem den besøgende og websitet. Det betyder at oplysninger, som den besøgende opgiver til websitet, bliver krypteret så udefrakommende bliver forhindret i at kunne følge med, og aflæse datastrømmen.

Derfor signalerer SSL certifikatet også en tryghed for besøgende, da det også nu er blevet tydeligere at se om et website har et SSL certifikat tilknyttet eller ej. De største browsere er begyndt at markere websites, som ikke har et SSL-certifikatet tilknyttet, som usikre (Se eksempel i Google Chrome browseren nedenfor).

HTTPS på Vejlehavn.dk