Planlagt omlægning

Hjemmesider hostet ved Fronto.dk bliver flyttet fra HDD- til SSD server, i tidsrummet fra fredag d. 26. august 2016 kl. 21:00 til søndag morgen kl. 06:00.

Fra HDD- til SSD server

Hjemmesiderne der nu ligger på en HDD server, bliver flyttet over på en SSD server, hvilket betyder at hastigheden bliver bedre for hjemmesiderne. Der kan forekomme mindre driftsforstyrrelser i tidsrummet, hvor ændringerne bliver foretaget. Skulle der mod forventning opstå problemer med de løsninger der er hostet på Fronto.dk, vil jeg stå klar til at løse disse hele weekenden, og mandag med.


Forskellen på HDD og SSD

HDD (Hard Disk Drive ) kan beskrives som en vinyl pladespiller til computer/server. Den består af en metalskive med magnetisk belægning, der registrerer data. Ligesom en pladespiller, har computeren/serveren har en læsearm, der svæver over den roterende harddisk. Denne giver mulighed for, at data læses, overføres og vises. Jo hurtigere disken spinder, jo hurtigere kan dette udføres. Men dette kræver mere power, der forårsager varme og friktion, hvilket kræver køling.

SSD (Solid State Drives ) tilbyder den samme funktion som harddisken, men på et mere effektivitet niveau. SSD’er er groft sagt en lang række flash memory chips. Disse kræver ingen ekstra strøm på samme måde, for at øge læse- og overførselshastigheden. SSD kan åbne, kopiere og skrive filer med fra 200MB per sekund, hvorimod HDDs max. ligger et sted omkring 120MB per sekund. SSD skulle også være mere robust (større oppetid), da den ikke har bevægelige dele, som HDD har.


Status den 27. august 2016, kl. 09:30

Serveren er nu omlagt, og det kan for nogle mail-klienter (f.eks. MS Outlook 2013), betyde at der skal ændres i opsætningen af mailkonto. Jeg har været forbi alle kunders hjemmesider, efter omlægningen, og det ser ud til at alting fungerer her.

Med hensyn til mailkonto, har jeg konstateret på mine egne mail-adresser, at nogle mail-klienter (f.eks. Outlook på Android mobil/tablet), fungerer uændret. Men andre (f.eks. MS Outlook 2013), skal have foretaget en mindre ændring i opsætning af mailkonto. Indgående- og udgående server ændres i indstillinger, og alle kunder har modtaget en vejledning til dette.

Server IP-adresse er skiftet, men dette skulle ikke have den store betydning. Men kan lejlighedsvis give en fejl, indtil alle navneservere omkring i verden er opdateret. Dette retter sig dog inden i morgen tidlig, og jeg har kun set fejlen en enkelt gang tidligt i morges.

Kontakt mig, hvis du har problemer eller spørgsmål vedr. ovenstående

Call Now Button