WinSIS-CAT på https://schaeferhunden.eu skulle have udviklet og justeret på en række ting på deres hjemmeside. Hjemmesiden er bygget fra bunden over en årrække, med PHP som fundament og en Database bagved. For det første skulle der tilføjes en hel ny opslagsfunktion på de eksisterende data. Derudover skulle brugerfladen, flere funktioner justeres og hjemmesidens hastighed optimeres.
WinSiS-CAT er et enestående og uundværligt GSD (German Shepherd Dog) opslagsværk og nyhedsportal, for alle med passion for den Tyske Schæferhund. Alle hvis hjerter banker for den Tyske Schæferhund, som har lyst og brug for viden, information og indsigt, er WinSiS-CAT en uundværlig database, der har over 16.000 sidevisninger om dagen. Brugerne kommer bogstaveligt talt fra hele verden.
WinSiS-CAT indeholder al den viden om den Tyske Schæferhund, som er værd at vide, og mere til. WinSiS-CAT bygger på de data der fra 1997 og frem er samlet i WinSiS-X Schæferhunde informations systemet. I WinSiS-CAT var der januar 2015 registreret over 286000 Schæferhunde, og nu her i 2023 er der registreret 418.551 Schæferhunde. Men endnu mere imponerende, specielt og helt unikt for WinSiS-CAT, er den øvrige oplysnings mængde og detaljerne for hver enkelt hund.