.com-domæne fup

Jeg får i disse dage henvendelser fra bekymrede kunder, som har modtaget en mail fra firmaet “DNS Denmark” om køb af .com-domæne. Der er helt konkret tale om direkte forsøg på svindel og afpresning. Mailen er stilet til “ejere” af .dk-domænenavne, med et tilbud om køb af det tilsvarende .com-domænenavn.

I mailen trues “ejer” af .dk-domænet med, at hvis de ikke køber et tilsvarende .com-domæne, så kan det få “vidtrækkende konsekvenser”, f.eks. “forvirring i søgemaskinerne” eller “skade på omdømme”. Det er det rene nonsens, og har ikke noget på sig. Men ifølge mailen er der en anden person, som vil købe .com-domænet, der ligner det danske, og “DNS Denmark” foreslår man betaler dem kr. 1.999,- ekskl. moms for at imødgå det.

“DNS Denmark” tilbyder en vare de ikke engang er i besiddelse af til overpris. Du kan nemlig selv købe varen billigere andetsteds. “DNS Denmark” er ikke autoriseret til at sælge domæner til dig, og forsøger dette fupnummer i flere lande (bl.a. Tyskland, Sverige og Finland). Det vil være meget tvivlsomt om du overhovedet vil få noget for de 1.999,- kroner.

Hvis en dørsælger ringede på, og ville sælge dig 20 liter mælk fra den nærmeste dagligvarebutik, men til den dobbelte pris, og oven i købet kræver at du forudbetaler for 200 liter, ville være nogenlunde det samme.

Jeg vil gøre opmærksom på, at denne kampagne ikke har noget med Fronto.dk at gøre. Der er ikke videregivet informationer om “ejere” af de aktuelle .dk-domæner til afsenderen af denne kampagne, hverken fra Fronto.dk, eller DK Hostmaster for den sags skyld. De berørte kunder er ikke er i fare for at miste brugsretten til deres .dk-domænenavn. Se helt bort fra sådanne mails, eller kontakt mig, hvis du er i tvivl om indholdet af dem.

Opdatering 22. maj 2020
Artikel om emnet i Ekstrabladet

Call Now Button