Godt Nytår 2021

Corona har sat sit præg på året der er gået. Den har for mange medført et fald i omsætningen, også for min lille enkeltmands virksomhed, der favnes af hjemmeside delen Fronto.dk, samt IT support delen Assenspcsupport.dk.

På IT support siden har der været store begrænsninger i support hjemme hos kunderne. Der har været holdt gensidig afstand. Og der er opgaver der desværre ikke har kunnet lade sig gøre at løse, under disse omstændigheder. Det har betydet færre nye kunder, men også et fald i omsætningen på de mange faste kunder.

På hjemmeside delen har der i 2020 ikke været den sædvanlige tilgang af nye kunder, eller andre større projekter. Det er første gang, siden opstarten i 2014, at der har været så få nye kunder og projekter. Så er det er godt have en god kundebase, der skulle have løst en række mindre drifts- og vedligeholdelses opgaver.

Jeg har dog været i dialog med en ny kunde hen over efteråret. Men selskabets bestyrelse har først medio december kunne tage stilling til løsningsoplæg og fastpris tilbud. Der er givet grønt lys, til at gå videre med projektet her efter årsskiftet. Det ser jeg meget frem til, da det er et spændende projekt, med mange facetter. Mere om det senere, forhåbentligt.

Jeg holder skruen i vandet, ikke på baggrund af hjælpepakker fra Staten, men på fjernsupport på IT delen, samt på drift og vedligeholdelse for eksisterende hjemmeside kunder.

Håber at 2021 bliver et meget bedre år for Alle.

Godt Nytår

Godt Nytår 2021

Call Now Button